Med rødder i udlandet - Bog - Side 21
…har du forresten også hørt at...
Det gamle Jugoslavien
Tre etniske grupper
Bosniens historie og kultur er præget af indflydelse fra en række
forskellige imperier gennem tiden. Efter store dele af Balkanhalvøen blev del af Det Osmanniske Rige i 1400-tallet har de fleste
bosniere bekendt sig til islam som religion. Efter Første Verdenskrig blev Bosnien-Hercegovina en del af Jugoslavien, som også
omfattede Slovenien, Kroatien, Serbien, Makedonien, Montenegro og Kosovo. Efter Anden Verdenskrig blev Josip Broz Tito indsat som Jugoslaviens leder, og under ham oplevede Jugoslavien 30
års stabilitet trods landets forskellige kulturer og religioner. Under
Den Kolde Krig var Jugoslavien kendt for sit lidt bedre forhold til
Vesteuropa trods landets alliance med Sovjetunionen. Efter Titos
død i 1980 begyndte etniske konflikter dog at sprede sig, og det
kulminerede i 1992, hvor en voldsom borgerkrig brød ud. Krigen
varede i første omgang til 1995 og splittede Jugoslavien op i flere
mindre lande. Særligt Bosnien-Hercegovina blev hårdt ramt af
krigen og mange måtte flygte til resten af Europa.
Siden borgerkrigen i 1995 har BosnienHercegovina været et selvstændigt land,
opdelt mellem regionerne Bosnien i
nord og det noget mindre Hercegovina i
syd. Landet rummer desuden tre etniske
hovedgrupper med rødder i det gamle
Jugoslavien. De overvejende muslimske
bosniakker er den største gruppe, de
ortodokse serbere den næststørste og
de katolske kroatere den tredjestørste.
I daglig tale kaldes alle personer fra
Bosnien-Hercegovina, uanset etnicitet,
for bosniere.
Sevdalinka
Hop fra broen i middelalderbyen
Sevdalinka er Bosniens traditionelle
folkemusik. Folkeviserne opstod da
Bosnien var del af Det Osmanniske
Rige og har siden spredt sig til resten af
Balkanhalvøen. Viserne synges ofte af
kvinder og er kendt for deres langsomme
tempo og melankolske tekster, der ofte
handler om længsel. Melodierne har
ligheder med tyrkisk folkemusik og blev
oprindeligt fremført kun med sang.
Siden er der også kommet instrumenter
med.
Mange turister rejser dertil for at opleve den flotte natur og de
mange historiske byer. Især middelalderbyen Mostar er en populær attraktion. Her kan man opleve lokale vovehalse springe 24
meter ned fra den gamle bue-bro Stari Most i den iskolde bjergflod, der strømmer gennem byen. Den gamle bro og store dele af
Middelalderbyen blev ødelagt under borgerkrigen, men er siden
blevet genopbygget og er i dag at finde på listen over UNESCOs
verdensarv.
Flere turister
Siden borgerkrigen har BosnienHercegovina oplevet en økonomisk
fremgang, hvor især turismen er blevet
en stor industri. Ifølge beregninger lavet
af World Tourism Organization havde
landet den tredjehøjeste stigning i turisme på verdensplan fra 1995 til 2020.
Alene i 2018 voksede turismen med
næsten 50 procent i forhold til året før.
Slava er den ortodokse familiefest og har rødder i gamle slaviske
traditioner. Her fejres den helgen, der siges at beskytte familien
gennem året. Hver familie har deres egen helgen for den dag,
hvor det første medlem af familie blev døbt. Slava fejres hvert år
og de mest almindelige er Sankt Nicholas (19. december), Sankt
George (6. maj), Johannes Døberen (20. januar), Sankt Dimitrios
(8. november) og Sankt Michael (21. november).
Vært for vinter-OL
I 1984 var Sarajevo vært for vinter-OL. 1.272 atleter fra 49 lande
deltog. Bosniens bjergrige og vinterkolde terræn viste sig at være
helt perfekt til de kolde sportsgrene. Skiløberen Jure Franko fik
sølv i slalom, hvilket blev Jugoslaviens første medaljesejr i et vinter-OL. Det blev dog Finlands Marja-Liisa Hämäläinen, der med
tre sejre i langrend fik flest medaljer dét år i Sarajevo.
undervisningsbog – med rødder i udlandet – 21
