2024-04 - Klub Løgismose - enkeltsider - Flipbook - Side 2
Georges Duboeuf
SÅ ER DEN HER IGEN I ET BEGRÆNSET PARTI
BEAUJOLAIS-KASSEN
Fagekspert
Per Bach
Producent: Les Vins Georges Duboeuf | Område: Beaujolais
Lige siden Lene Grønlykke for første gang svingede forbi Georges Duboeuf
i efteråret 1977, har Beaujolais spillet en særlig rolle for Løgismose.
Da vinene første gang blev introduceret i den nu
hedengangne Løgismose Vinklub, fik de hurtigt
mange venner, og der gik ikke mange år, før denne
smagekasse med 10 vine fra de 10 Cru kommuner
i Beaujolais – de såkaldte 10 søstre – samt en
Beaujolais og en Beaujolais Villages fra den seneste
høst blev en tilbagevendende og skattet begivenhed.
Nu som før er der tale om en hyldest til saftigheden
og den ungdommelige drinkability, som man uden
større falbelader kan nyde, når de lune sommeraftener kalder på kølige forfriskninger. Men man kan
også vælge at fordybe sig i diversiteten. For selvom
de 10 kommuner ligger ganske tæt i de smukke
granitholdige bakker mellem Mâcon og Villefranchesur-Saône, er vinene stilmæssigt vidt forskellige.
Det er således muligt at få en fin fornemmelse af
hvad mikroklimaet, jordbunden og ikke mindst
vinbondens flid betyder for smagen, uanset om
de færdige vine er festlige, ekspressive eller
exceptionelle.
2