Politik for bæredygtighed og aktivt ejerskab 2024 - Flipbook - Side 2
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
4.1
Lovgivning
Industriens Pension ønsker ikke at investere i selskaber, der bevidst eller gentagne gange overtræder gældende lovgivning i de lande, hvor selskabet opererer, eller i selskaber, der overtræder
lovgivning fra internationale organisationer med Danmarks tiltrædelse.
4.2
Sanktioner
Industriens Pension følger gældende sanktioner og ønsker ikke at investere i selskaber, som
bidrager til handlinger i strid med sanktioner, der er vedtaget af FN eller EU og tiltrådt af Danmark.
POLITIK FOR ANSVARLIGE INVESTERINGER OG AKTIVT EJERSKAB
4.4
Arbejdstagerrettigheder*)
Industriens Pension ønsker, at de selskaber, der investeres i, respekterer grundlæggende rettigheder for arbejdstagere ved blandt andet at sikre:
•
•
•
•
•
fri forenings-, organiserings- og forhandlingsret
udryddelse af tvangsarbejde
afskaffelse af børnearbejde
afskaffelse af diskrimination herunder sikre retten til ligeløn
sikkerhed, sundhed og et godt arbejdsmiljø på arbejdspladser.
Industriens Pension arbejder løbende med at identificere, prioritere og afhjælpe risici for potentielle eller faktiske negative indvirkninger på arbejdstagerrettigheder ved investeringerne.
*) Industriens Pensions retningslinjer vedrørende arbejdstagerrettigheder tager udgangspunkt i principperne 3, 4, 5 og 6 i FN’s
Global Compact (bilag B) samt ILO-konventionerne.
Lande, der er omfattet af sanktioner vedtaget af FN eller EU og tiltrådt af Danmark, behandles i
henhold til gældende sanktioner.
4.3
Menneskerettigheder*)
Industriens Pension ønsker, at de selskaber, der investeres i, respekterer menneskerettigheder
og ikke bidrager til negative indvirkninger herpå. Industriens Pension forventer, at selskaber
tager ansvar for eventuelle negative indvirkninger på menneskerettighederne, som deres aktiviteter måtte have, samt at de udviser åbenhed om, hvordan de generelt forholder sig til menneskerettighedsforhold.
Industriens Pension arbejder løbende med at identificere, prioritere og afhjælpe risici for potentielle eller faktiske negative indvirkninger på menneskerettighederne ved investeringerne særligt i
relation til højrisikoområder (regioner såvel som sektorer). Industriens Pension fokuserer på forhold som lige rettigheder, kulturelle rettigheder, sikkerhed og sundhed.
*) Industriens Pensions retningslinjer vedrørende menneskerettigheder tager udgangspunkt i principperne 1 og 2 i FN’s Global
Compact (bilag B) samt FN’s Verdenserklæring om menneskerettighederne af 1948. De to principper om menneskerettigheder i
FN’s Global Compact tager afsæt i blandt andet FN’s retningslinjer for Menneskerettigheder og Erhverv.
4.5
Miljø- og klimaforhold*)
Industriens Pension har fokus på at integrere miljø- og klimahensyn i investeringsprocessen blandt
andet med henblik på at overholde målsætningerne i Parisaftalen af 2015, herunder at være CO2 neutral i 2050. Det omfatter CO2-udledning, ressourceforbrug og fremme af miljø- og klimavenlige
teknologier. Det sker blandt andet ved løbende at identificere, prioritere og afhjælpe risici for potentielle eller faktiske negative indvirkninger på miljøet fra investeringerne i porteføljen. Endvidere
sker det ved at identificere investeringer inden for bæredygtig energi og aktiviteter som ikke medfører et overforbrug af naturressourcer, som samtidig giver et attraktivt risikojusteret afkast. Direkte
investeringer i ejendomme opført efter 2020 er betinget af, at byggeriet kan opnå en guldstandard
i DGNB’s bæredygtighedscertificering. Samtlige globale kulmineselskaber uafhængigt af mængden af termisk kul, selskabet udvinder (nultolerance), samt olieselskaber, hvor mere end 5 pct. af
omsætningen vedrørende olie er udvundet af tjæresand, er ekskluderet fra investeringsuniverset.
*) Industriens Pensions retningslinjer vedrørende miljø- og klimaforhold tager udgangspunkt i principperne 7, 8 og 9 i FN’s Global
Compact (bilag B) samt Parisaftalen af 2015.
2