Aflønningsrapport 2022 godkendt 7. marts 2023 - Flipbook - Side 2
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
AFLØNNINGSRAPPORT 2022
Aflønningsrapport 2022
bestyrelsens behandling og godkendelse af lønpolitikken.
Udvalget skal sikre, at der mindst én gang årligt
gennemføres en kontrol med overholdelsen af
lønpolitikken i samarbejde med et hertil valgt revisionsfirma.
Indledning
Denne aflønningsrapport indeholder de oplysninger, der skal offentliggøres i henhold til § 26 i
bekendtgørelse om lønpolitik og aflønning i forsikringsselskaber, forsikringsholdingvirksomheder og firmapensionskasser.
Oplysningerne i rapporten omfatter regnskabsåret 2022 for IndustriPension Holding A/S og Industriens Pensionsforsikring A/S.
Principper for aflønning
Bestyrelsen har udarbejdet en lønpolitik, der
fastsætter principperne for aflønning i Industriens Pension. Lønpolitikken gælder for alle medarbejdere, dog således at der er fastsat særlige
vilkår for medlemmer af bestyrelsen, direktionen
og øvrige ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig
indflydelse på selskabets risikoprofil.
Lønpolitikken har til formål at fremme en sund
og effektiv risikostyring, således at der alene
indgås løn- og pensionsaftaler, der er i overensstemmelse med den vedtagne forretningsmodel, og som alene tilskynder til kontrolleret risikotagning.
Lønpolitikken skal sikre, at der ikke indføres aflønningsstrukturer, som kan udhule Industriens
Pensions mulighed for at styrke sit kapitalgrundlag, eller som strider mod Industriens Pensions
forpligtelser til at handle i medlemmernes bedste interesse eller imod reglerne om god skik i
lov om finansiel virksomhed.
Desuden må der ikke indføres aflønningsordninger, der tilskynder Industriens Pension eller dennes ansatte til at tilbyde bestemte produkter til
medlemmerne, når andre produkter dækker
medlemmernes behov bedre.
Lønelementer
Medarbejdernes faste vederlag fastsættes på
baggrund af stillingsindhold og kompetencer.
Udover det faste vederlag gives en række markedskonforme personalegoder.
Hovedparten af medarbejderne i Industriens
Pension har et ansættelsesforhold, der følger af
kollektive overenskomster. Medarbejdere med
ledelsesansvar samt visse specialister har individuelle kontrakter, der regulerer deres lønforhold.
Lønpolitikken skal desuden medvirke til at
fremme en sund og effektiv styring af bæredygtighedsrisici. Dette sker blandt andet ved, at tildeling af variabel aflønning til porteføljeforvalterne afhænger af overholdelsen af Industriens
Pensions politik for integration af bæredygtighedsrisici ved investeringsbeslutninger.
Indbetalinger til medarbejdernes pensionsordninger er fastsat i ansættelseskontrakter og efter
gældende overenskomster, og der gives ikke
ekstraordinære pensionsbidrag, ud over hvad
der fremgår af ansættelseskontrakterne.
Lønpolitikken fastsættes normalt på det sidste
bestyrelsesmøde i året og godkendes årligt på
generalforsamlingen.
Der kan lejlighedsvist og bagudrettet udbetales
engangsvederlag til medarbejdere, der har ydet
en ekstraordinær indsats under iagttagelse af
grænserne for variabel aflønning til væsentlige
risikotagere.
Aflønningsudvalg
Bestyrelsen har nedsat et aflønningsudvalg, der
består af bestyrelsens formand og næstformand. Udvalget har holdt to møder i 2022.
Udvalgets primære arbejde er at forberede beslutninger, der træffes i bestyrelsen, og udvalget
skal redegøre for sine overvejelser til brug for
Visse medarbejdere på investeringsområdet har
aftaler om tildeling af individuelle bonusbeløb.
Kriterierne for optjening af bonus omfatter afkastmæssige resultater ved blandt andet en vurdering af afdelingens investeringsresultat i forhold til målsætningen eller benchmark for det
seneste år samt Industriens Pensions samlede
porteføljeafkast sammenholdt med sammenlignelige selskaber og opfyldelse af ikke kvantitative mål som fx mål, der fremmer bæredygtige
investeringer. Ordningen er tilrettelagt på en
måde, som tilskynder til en kollektiv indsats, hvor
den enkelte ansatte kan bidrage til helheden.
Historisk har enkelte investeringsmedarbejdere
haft en aftale om langsigtet resultataflønning på
baggrund af de afkast, der opnås på unoterede
investeringer. Industriens Pension anvender
ikke længere denne type aftaler, men positive
afkast, der opnås under disse aftaler i de kommende år, vil resultere i udbetaling af vederlag
til de medarbejdere, der har været omfattet af
ordningen. Disse medarbejdere er fratrådte.
Grænser for variabel aflønning af bestyrelse,
direktion og øvrige væsentlige risikotagere
Bestyrelsen skal i forbindelse med udarbejdelse
af lønpolitikken identificere de øvrige ansatte,
hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse på virksomhedens risikoprofil. Disse medarbejdere
fremgår af et separat bilag til politikken.
Lønpolitikken sikrer, at der ikke indgås aftaler
om variabel aflønning af bestyrelsesmedlemmer, og at vederlag til direktionen eller øvrige
ansatte, hvis aktiviteter har væsentlig indflydelse
på Industriens Pensions risikoprofil, ikke indeholder variable løndele, der overstiger 100.000
kr. om året, eller som tilskynder til øget risikotagning.
Kontrol med aflønningen i 2022
Aflønningsudvalget bistår bestyrelsen med at
kontrollere, at den for 2022 vedtagne lønpolitik
er overholdt.