EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 19
Den dag de kørte mod plejecentret, spurgte Ebbe Holst, om han nu skulle på plejehjem,
da de så det store skilt Funder Plejecenter. ”Jeg svarede bare »nej, vi skal bo i et hus
derovre«, og så pegede jeg. Det er hårdt at skulle lyve, men jeg gør det for hans bedste.
For, at han ikke skal blive ked af det. Han tror også, at vi stadig bor sammen, så jeg siger
aldrig »farvel« eller »goddag«. Højst, at jeg skal ud at handle ind, og så glemmer han
mig hurtigt igen – og pludselig er jeg her igen. Han skal ikke have følelsen af, at jeg
forlader ham,” siger Barthe Risom Holst.
De første tegn på demens
Ebbe Holst arbejdede i mange år som EDB-mand. Han er 10 år ældre end sin hustru, så
han forlod arbejdsmarkedet lang tid før hende. Men han var meget aktiv, så han passede
både huset, der lå i Middelfart, haven, vask og indkøb. Dertil arbejdede han med hjemmesider i fritiden. Sammen med Barthe Risom Holst havde han også interesse for revy,
amatørteater, camping, samt deres feriehus på Bornholm. Sejlads var også en fælles
passion, som de dyrkede (bl.a. på Middelhavet). Det var da også på en kanalsejlads i Sydfrankrig, at de første tegn på en demenssygdom viste sig. Det var i 2009, hvor ægteparret
var afsted sammen med et hold venner. Pludselig ville Ebbe Holst ikke styre båden og han
var utryg ved sluserne, selvom han var en erfaren sejler.
Senere, sammen år, gik turen til feriehuset på Bornholm. Ebbe Holst kørte bilen, men
kørte den forkerte vej til Allinge. Han kunne heller ikke huske, hvad de havde aftalt om
dagens program. Barthe Risom Holst husker, at hun blev irriteret og skældte ud.
Udredning på Odense Universitets Hospital
Året efter blev glemsomheden større – og skænderierne så ofte, at Barthe Risom Holst
valgte at tale med sin egen læge om det. Hun fik at vide, at Ebbe Holst selv skulle være
medvirkende, hvis der skulle tages aktion. Han tog derefter selv til lægen, men kunne
efterfølgende ikke huske, hvad de havde talt om. Derfor tog Barthe Risom Holst med sin
mand til lægen. Her blev de enige om, at kontakte Odense Universitets Hospital (OUH).
Men i første omgang kunne OUH ikke udrede ham. Den gamle EDB-mand var stadig så
systematisk, at han måtte igennem blodprøver, rygmarvsprøver, CT- og MR-scanning. Til
sidst også en neuropsykolog. Alt sammen resulterede i diagnosen Frontallap demens i
højre side.
Ebbe Holst blev med det samme ordineret stemningsstabiliserende medicin, da han blev
meget ked af det, og vred over fx ikke at kunne finde ud af at lave hjemmesider mere.
19
