Husorden for Snestrup Have + fællesfaciliteter - Flipbook - Side 18
Brug gerne CaféHuset til flere ting i dagligdagen:
Snestrup Have lægger op til, at CaféHuset bliver brugt hele året, både inde og ude. Fx
til fodbold og koncerter på storskærm, yoga og gymnastik med instruktør eller på
storskærm, julebagning, julefrokost, jul med gløgg og æbleskiver, fest nytårsaften,
påskefrokost og pinsearrangementer, grupper med slægtsforskning, strik, foredrag,
gulv- og kortspil, osv.
Alle arrangementer kan arrangeres af enten beboerne og/eller af administrationen.
Snestrup Have har ansat en kok, som laver maden og sørger for drikkevarer. Mad og
drikkevarer skal altid købes i CafeHuset. Det er tilladt at medbringe:
Chips, nødder og slik uden betaling
Særlige vine, bobler og spiritus efter forudgående aftale og ved betaling af
proppenge.
Man rydder selv op efter afholdte arrangementer. Viceværten sørger for at vaske
gulve og holde toiletter rene efter behov.
Køkkenet vasker op, men opvask skal være sorteret og stillet i bakker/på plads, så
den er let at gå til.
Hvis køkkenet er gået, skal beskidte tallerkener og fade/skåle skylles af, så madrester
ikke tørrer ind.
Private fester i CafèHuset:
Under vigtige dokumenter i appen er der menuforslag og yderligere oplysninger,
ligesom der i vinmappen i CaféHuset ligger menuforslag.
CaféHuset er forbeholdt Snestrup Have fællesskabet, men det er også muligt at booke
CaféHuset til et privat arrangement, såsom sølvbryllup, runde fødselsdage,
konfirmation, barnedåb eller andet for beboerens familier. Hør gerne kokken om
ledige datoer.
Vi forbeholder os retten til at indføre en reservationsfrist, såfremt der opstår
problemer med, at kunne oprette begivenheder for fællesskabets skyld.
Alle arrangementer afholdes som Social Dining, hvor maden hentes ved buffet-øen,
sendes rundt og nydes ved bordene, og drikkevarer tappes i baren. Opdækning og
bordpynt er, som CaféHuset altid fremstår. Det er muligt selv at medbringe og dække
op med duge, blomster, bordkort og lign., uden yderligere betaling.