32871 Opdag Middelfart folder tilgængelig - Flipbook - Side 17
CASE
Mindre byer,
større nærvær
Middelfart Kommune består af Middelfart by og 14 dynamiske lokalsamfund,
hvor medborgerskabet er stort og fællesskabet levende.
Her mærker man den lille bys fordele i
form af korte skoleveje, nære relationer
og et roligt og trygt liv for hele familien.
Bæredygtige fællesskaber
Alle kommunens lokalsamfund arbejder
målrettet på at opfylde Middelfart
Kommunes bæredygtighedsmål,
der både omfatter miljøbeskyttelse,
klimahandling, cirkulær økonomi,
lokalt engagement og trivsel gennem
fællesskab. Som til昀氀yttere får I mulighed
for at spille en rolle i udviklingen.
ALDRIG MERE END
20 KM FRA BYEN
Selv om kommunens små byer
rummer masser af indkøbsog aktivitetsmuligheder, er
Middelfart bys butikker og
kulturtilbud aldrig mere end
20 km væk.
Det gør det let at nyde det
lille samfunds fordele og
samtidig være tæt på bylivet.
Frihed til det hele
I april 2023 overtog vi huset i Asperup, der er 96
kvadratmeter fordelt på to etager. Vi følte os lidt
ensomme i Kolding og savnede livet på landet, hvor
man hilser på alle, man møder, og har en relation til
dem, man bor tæt på. Det er lykkebringende at føle
sig velkommen i den by, man bor i.
Vi har altid boet småt, og det føles som en befrielse at
give slip på materielle ting. Vi har færre kvadratmeter
at gøre rent og vedligeholde. Det betyder mere tid til
nærvær og til landsbyens fællesskaber, og på sigt giver
det muligheden for at gå ned i tid, tage på rejser, købe
sommerhus eller investere.
I Asperup betyder det noget, at vores børn er i
institutionerne, at vi bruger vores penge lokalt,
og at vi handler i gårdbutikkerne. Vi lægger meget
energi i landsbyen, og vi nyder godt af alle de
gode, initiativrige mennesker. Her er fantastisk
opbakning til gamle og nye tiltag, uanset om det er
idrætsklubbens aktiviteter eller det nyopstartede
Høstmarked.
Amalie Bergholdt, Peter Sabro, Ingeborg og Edith
www.opdagmiddelfart.dk
Middelfart Kommune
17