EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 17
Egentlig funktionstræning, med redskaber, vil som oftest kun kunne gennemføres tidligt
i et demensforløb. Allerede indlærte fysiske aktiviteter kan bevares langt hen i forløbet
(fx sportsgrene). Senere i forløbet vil den fysiske træning have karakter af motion eller
leg, hvor fokus også er rettet mod stimulering af sanser, balance, reaktionsevne og
vågenhed.
Er der effekt af fysisk træning?
Forskningen vedrørende en eventuel effekt af fysisk træning og motion hos personer
med demens er systematisk gennemgået i to medicinske teknologivurderinger (MTVrapporter) udarbejdet af henholdsvis det svenske udvalg for medicinsk evaluering (SBU)
og det canadiske Ontario Medical Advisory Secretariat (OMAS).
I den canadiske MTV-rapport konkluderes, at fysisk træning kan medføre forbedring i
fysisk funktion. Det er dog uklart, hvorvidt fysisk træning har effekt på bevarelsen af
ADL-funktioner (Activities of Daily Living), dækker over den praktiske funktionsevne i
hverdagen.
I den svenske MTV-rapport konkluderes nogenlunde samstemmende, at fysisk træning
kan medføre forbedring i såvel fysisk som kognitiv funktion.
Konklusionerne i den canadiske MTV-rapport er baseret på to oversigtsartikler fra henholdsvis 1999 og 2004. Konklusionerne i den svenske MTV-rapport er baseret på oversigtsartiklen fra 2004 suppleret med yderligere fem randomiserede kliniske afprøvninger (RCT).
I Danmark er der gennemført et randomiseret kontrolleret studie vedrørende intensiv
fysisk træning af personer med Alzheimers sygdom i let grad, det såkaldte ADEX-studie.
Resultaterne blev publiceret i 2015. ADEX er en forkortelse af projekttitlen Preserving
quality of life, physical health and functional ability in Alzheimer’s disease: The effect of
physical exercise.
Informationerne i dette afsnit er viderebragt med tilladelse af Nationalt Videnscenter for Demens
(www.videnscenterfordemens.dk).
17
