Industriens Pensions årsrapport 2023 - Flipbook - Side 16
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ÅRSRAPPORT 2023
Risikostyring
Det centrale i Industriens Pensions risikostyring
er at sikre, at alle betydelige risici, der følger af
den aktuelle forretningsmodel og aktiviteter i øvrigt, identificeres, kvantificeres, vurderes, styres
og rapporteres.
Bestyrelsen behandler løbende forskellige risikotemaer, og vedligeholder en samlet oversigt
over de risici, som Industriens Pension er eksponeret overfor. Denne danner – sammen med andre input – grundlaget for den løbende risikovurdering og -styring i selskabet.
Ved risikovurderingen af de enkelte risici tages
der hensyn til både medlemmernes forhold samt
til størrelsen af den basiskapital, der skal dække
det aktuelle krav til kapital.
Hovedparten af medlemmerne har et markedsrenteprodukt, hvor det enkelte medlem selv bærer risikoen. Heri er det en central opgave i risikovurderingen at sikre, at det enkelte medlems
opsparing ikke udsættes for en uhensigtsmæssig risiko. Dette er, blandt andre tiltag, gennemført ved at indføre et livscyklusprodukt, hvor risikoen afhænger af det enkelte medlems alder og
dermed investeringshorisont. Herudover er der i
fastsættelse af pensionen som udbetales ved
pensionering indbygget en udjævningsmekanisme, som reducerer størrelsen på udsving som
følge af eventuelle negative investeringsafkast
eller af stigninger i medlemmernes forventede
restlevetid.
For gennemsnitsrenteproduktet, syge- og ulykkesforsikring og gruppeliv samt for selskabets
basiskapital tages der ved risikovurderingen
hensyn til, hvilke påvirkninger de enkelte risici
har på størrelsen af det solvenskapitalkrav, som
skal dækkes af kapital.
Prudent person-princippet
Industriens Pension efterlever prudent personprincippet ved at definere en række principper
for risikotagning, som er fastlagt i bestyrelsens
politikker. Bestyrelsen foretager en selvstændig
vurdering af medlemmernes risiko.
Hele investeringsprocessen er centreret omkring prudent person-princippet – fra fastsættelse af den strategiske aktivallokering til selve
eksekveringen af internt forvaltede investeringer samt udvælgelse af eksterne forvaltere og
fonde. Der er fastlagt arbejdsgange for at sikre,
at der kun investeres i aktiver, hvortil der knytter
sig risici, som selskabet kan identificere, forstå,
måle, overvåge, forvalte, kontrollere og rapportere om.
Dette punkt har særlig bevågenhed ved gennemførelsen af unoterede investeringer, hvor
RISIKO OG SOLVENS
der er udviklet modeller dels til overvågning af
risici i de enkelte fonde, dels til monitorering af
relevante markedsinformationer, der kan have
betydning for den løbende værdiansættelse af
disse investeringer.
nen af bæredygtighedsrisici i investeringsbeslutningerne sker på flere områder, men data for
bæredygtighedsrisici er begrænset og i vid udstrækning kun tilgængelig på klimaområdet og
for børsnoterede aktiver.
Den løbende overvågning af investeringsaktiverne omfatter bl.a. overvågning af, om principper og retningslinjer fastlagt af bestyrelsen overholdes. Overordnet set beregnes det, hvor langt
de faktiske investeringer ligger fra den strategiske aktivallokering, og dermed om investeringsaktivernes sikkerhed, kvalitet, likviditet og tilgængelighed afviger væsentligt fra den profil,
som vurderes passende i politik for investeringer.
Industriens Pensions integration af klimarisici
baseres på en model, som angiver, hvor stor en
del af værdien af de selskaber der investeres i,
der kan være i risiko for at blive tabt som følge
af fysiske forhold eller transitionsomkostninger.
Modellen anvendes på tre niveauer for børsnoterede selskaber. På den samlede portefølje anvendes modellen ved den årlige porteføljeoptimering til at justere de forventede afkast på de
forskellige aktivklasser ud fra, hvor følsomme de
vurderes at være over for temperaturstigninger.
I optimeringen vil aktiver med høj klimarisiko
tendere til at få en reduceret vægt.
Markedsrisikoen for det enkelte medlem vurderes ud fra risikoanalyser på kort og lang sigt samt
ud fra udvalgte risikoscenarier. Givet medlemmernes langsigtede investeringshorisont vil det
strategiske risikoniveau blive fastlagt med udgangspunkt i den langsigtede risikoanalyse under forudsætning af, at den kortsigtede risiko
samt udsvingene i risikoscenarierne er acceptable. I analyserne indgår medlemmernes dækningsgrader som pensionister samt risikoen for
nedsættelse af udbetalingen som centrale elementer.
Bæredygtighedsrisici
Industriens Pension har fokus på bæredygtighedsrisici og vurderer disse på linje med andre
risici ved investeringerne.
Bæredygtighedsrisici er miljømæssige, sociale
eller ledelsesmæssige (ESG) begivenheder eller
omstændigheder, der, hvis de opstår, kan have
faktisk eller potentiel væsentlig negativ indvirkning på værdien af investeringerne. Integratio-
Derudover bruges modellen også til at måle
transitions- og fysiske klimarisici på delporteføljeniveau og på enkeltaktiver for at afdække, om
risikoniveauet er acceptabelt i forhold til det forventede afkast.
Solvenskapitalkrav og kapitalgrundlag
Solvenskapitalkravet opstår primært som følge
af basiskapitalens forpligtelser overfor gennemsnitsrenteproduktet, syge- og ulykkesforsikring
og gruppeliv samt fra investeringsrisikoen på basiskapitalens egne aktiver. Der gælder fælles
solvensregler i EU. Reglerne skal sikre en effektiv risikostyring og en ensartet opgørelse af de
forsikringsmæssige hensættelser, solvenskapitalkrav og kapitalgrundlag hos EU’s forsikringsog pensionsselskaber
Industriens Pension har valgt at opgøre solvenskapitalkravet efter Solvens II’s standardmodel.
16