Erklæring om investeringsbeslutningers vigtigste negative indvirkninger på bæredygtighedsfaktorer (PAI) - Flipbook - Side 16
ber, hvor Industriens Pension har stemmeret. Stemmerne afgives i overensstemmelse med Industriens Pensions principper for ansvarlighed og bæredygtighed, jf. politikken. Vi har et særligt fokus på forslag, der vedrører klimahensyn og arbejdstagerrettigheder.
Henvisninger til internationale standarder
Industriens Pensions har tilsluttet sig de FN-støttede principper for ansvarlige investeringer, ”Principles for Responsible Investment”, PRI, med det
formål at indarbejde miljø, sociale forhold og god selskabsledelse i hele investeringsprocessen. Industriens Pensions politik ”Bæredygtighed og aktivt
ejerskab” er udarbejdet i overensstemmelse med en række internationale konventioner og standarder, herunder FN Global Compacts 10 principper
om efterlevelse af menneskerettigheder, arbejdstagerrettigheder, miljø og anti-korruption, OECD’s sektorspecifikke retningslinjer, ”Responsible Business Conduct for Institutional Investors”, FN’s retningslinjer for menneskerettigheder og erhverv, Den Internationale Arbejdsorganisation ILO’s deklaration om fundamentale arbejdstagerrettigheder, FN’s konventioner om forskellige typer våben og korruption samt FN’s Parisaftale om at begrænse
den gennemsnitlige globale temperaturstigning. Derudover bygger politikken på principperne for aktivt ejerskab i EU’s aktionærrettighedsdirektiv,
som de er implementeret i dansk lovgivning.
Industriens Pension måler ikke på den samlede overholdelse eller tilpasning af ovennævnte principper, da der ikke findes en anerkendt metode til
at måle en finansiel markedsdeltagers overholdelse af disse. Undtagelsen er tilpasning til Parisaftalens mål, hvor Industriens Pension i 2023 fastsatte
delmål for reduktion af porteføljens drivhusgasemissioner som del af en langsigtet plan for en klimaneutral portefølje i 2050. I 2024 vil Industriens
Pension sætte delmål frem mod 2030. Fra 2024 begyndte Industriens Pension ligeledes at rapportere om porteføljens tilpasning til disse mål.
Målsætningerne for porteføljen er baseret på de reduktioner i emissioner, der er nødvendige for at være i overensstemmelse med FN’s klimapanels
(Intergovernmental Panel on Climate Change, IPCC) klimascenarie for en temperaturstigning på 1,5 grader.
Historisk sammenligning
Erklæringen indeholder foruden indikatorer for 2023 også indikatorer for 2022. Tallene i de to år er ikke sammenlignelige, da data for Industriens
Pensions unoterede fondsinvesteringer er tilføjet i 2023. Da dækningsgraden og -kvalitet endnu er lav for de unoterede fondsinvesteringer, estimeres
indikatorerne for disse aktiver. Estimationen er baseret på indikatorerne fra de noterede investeringer på baggrund af de industrier, aktiverne tilhører.
Drivhusgasemissioner, som rapporteres i absolutte tal, vil alt andet lige blive højere i 2023 end i 2022. For de øvrige indikatorer kan det betydeligt
større datagrundlag både føre til stigninger og fald i indikatoren, da den vil afhænge af sektorfordelingen for de unoterede investeringer.
16