ALT EXAMPLE - Catalog - HELPGUIDE - Shopping Cart - Flipbook - Side 16
KVALITET:
GÅ EFTER DE MØRKE STÆNGER
Vanillin- og fugtindhold er gode indikatorer på kvalitet
Man kan vurdere kvalitet forskelligt - vi vurderer vores vanilje ud fra det system, de anvender
på Madagaskar. Her anses gode vaniljestænger for at være fugtige, kødfulde, fleksible
stænger med en blank, olieret overflade. Jo mørkere stængerne er, jo bedre. Derudover
skal vaniljen gerne have højt vanilin-indhold, da dette er med til at give den lækre smag.
For højt fugtindhold kan bevidne om ufuldstændig bearbejdning
Man kan dog hurtigt tage fejl af en god vaniljestang, og kvaliteten er ikke altid tydelig for
forbrugeren. Eksempelvis vælger nogle bønder at stoppe bearbejdningen af vaniljen halvvejs inde i processen, hvor bønnerne stadig har mange af de samme karakteristika som
kvalitetsstærk vanilje - de er stadig mørke og fugtige.
Selvom højt fugtindhold er en god indikator for kvalitet, så kan en for høj fugtighedsprocent
være tegn på, at vaniljen ikke er blevet soltørret længe nok.
Derudover vil vanilje, der ikke har været ordentligt bearbejdet, og dermed ordentligt
modnet, være præget af et lavere vanillin-indhold. Det lavere vanillinindhold betyder at
udviklingen af bakterier er markant større. For at modarbejde denne proces vælger nogle
bønder i stedet at tørre stængerne for meget. Derfor kan vanilje af dårlig kvalitet ofte være
karakteriseret ved helt indtørrede stænger uden tydelig smag og aroma af vanilje.