EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 15
Demensvenlige butikker og foreninger
Alzheimerforeningen arbejder med begrebet Demensvenner. At være Demensven handler
først og fremmest om at sætte sig ind i demens, bidrage til at bryde tabuer og bakke op
om et demensvenligt samfund.
En virksomhed kan også blive demensvenlig, hvis medarbejderne får information og dermed bliver Demensvenner. Hos Alzheimerforeningen forestiller de sig, at en kommune
vil kunne få udarbejdet en liste over demensvenlige butikker og foreninger. Hvis denne
liste udleveres, som en del af demenspakken, så ved både den sygdomsramte og familien,
hvor der er forståelse for sygdommen. Det kan fx være brugbar information, at der i det
lokale supermarked er demensvenlig personale. De kan evt. hjælpe den sygdomsramte,
hvis der er flyttet rundt på varerne, eller hvis der er stress og kø ved kasserne.
Man kan også forestille sig demensvenlige buschauffører og andre jobgrupper, der kan
tænkes at have kontakt med borgerne i det offentlige rum. Her kan idrætsforeninger også
spille en rolle. Og den er ikke helt uvæsentlig, da netop fysisk aktivitet og funktionel
træning er vigtig for mennesker med demenssygdomme (læs mere side 16-17). Hvis den
sygdomsramte allerede er aktiv i en idrætsforening, så vil det være til stor nytte, at fx
foreningens trænerstab har kendskab til demens. Er den sygdomsramte ikke aktiv, så kan
det være, at han/hun kan få lyst, hvis der på et møde (i forbindelse med demenspakken)
bliver vist en liste over demensvenlige idrætsforeninger. Flere fodboldklubber har oprettet
specielle hold for mænd med prostatakræft, så det kan vel også muligt, at have hold for
mennesker med demenssygdomme (?)
15