EXAMPLE PAGE - E-BOOK - Data, dimser og demens - Flipbook - Side 14
demensramte – og familien – står overfor. Det gælder om at skabe et overblik over sygdommen og hele familiens ressourcer. Er der mindre børn i familien? Hvis den sygdomsramte stadig er på arbejdsmarkedet, hvad skal der så ske i forhold til arbejdspladsen?
Hvordan ser det ud mht. forsikring? Og må den sygdomsramte stadig køre bil?
Der er masser af spørgsmål, som vælter frem i forbindelse med demensdiagnosen. Møder
og information kan ikke fjerne bekymringerne, men det kan hjælpe med at tackle de
udfordringer, som vil komme. Hjælpen og støtten skal svare til de aktuelle behov. Det vil
sige en individuel indsats, der forebygger forværring af de oplevede problemer. Men også
bidrager til, at den enkelte kan mestre egen tilværelse og de forandringer, som opleves i
sig selv – og i relation til omgivelserne.
Demenskoordinatorer
Fra kommunens side kan det evt. være en demenskoordinator, som styrer hele processen.
Demenskoordinatorer findes i alle kommuner, men kan dog have andre jobtitler, såsom
demenskonsulent, demenssygeplejerske eller andet.
I september 2018 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en undersøgelse, som de havde
foretaget blandt 30 kommuner (134 personer fra 26 kommuner responderede). Formålet
med undersøgelsen var at kunne beskrive demenskoordinatorfunktionen nærmere, så
der skabes et overblik over kommunernes typiske anvendelse af en demenskoordinatorfunktion.
Undersøgelsen viser, at demenskoordinatorer typisk varetager opgaver i relation til
borgere og pårørende, til plejepersonale, samt til eksterne aktører som fx alment praktiserende læger og sygehuse (primært udredningsklinikker). Demenskoordinatorer
fungerer primært som:
• Rådgivere
• Videnspersoner
• Undervisere
• Koordinatorer
Det er en væsentlig funktion, at demenskoordinatorerne underviser og rådgiver – det
gælder borgere/pårørende, personalet i kommunen og andre som fx lægehuse, ældreklubber, foreninger, studerende, samarbejdspartnere og præster. Demenskoordinatorerne
kan derfor være en oplagt mulighed, som den centrale tovholder i en demenspakke. Der
kan muligvis findes andre emner, men umiddelbart er der mange sammenfald med de
opgaver, som demenskoordinatorerne allerede har i dag.
14
