NFB dec 22 web - Flipbook - Page 12
Bryggeriforeningen
Faxehus
Gamle Carlsberg Vej 16
1799 København V
Telefon 72 16 24 24
www.bryggeriforeningen.dk
Øl har et bedre omdømme end vin
Danskerne bedømmer øl
så positivt, at øl nu er mere
populært i Danmark end vin,
viser en omfattende imageundersøgelse.
Siden 2016 har The RepTrack Company gennemført en image-undersøgelse om øl i en
række europæiske lande. For første gang viser undersøgelsen, at øls omdømme i Danmark er bedre end det omdømme, som vin
er.
Både øl og vin har i løbet af årene blevet
tildelt en højere image-score af undersøgelsens danske deltagere, som er blevet bedt
om at forholde sig til en række udsagn inden for hovedgrupperne ”Følelsesmæssigt
Velvære”, ”Kultur”, ”Autenticitet og Kvalitet”,
”Smag og Variation”, ”Sundhed”, ”Social Accept” og ”Bæredygtighed”.
Men i 2022-undersøgelsen har øl lagt sig
i overhalingsbanen og når op på en samlet
score på 71,1 point mod 70,6 point til vin.
Det er især det danske øls rolle som national stolthed og kulturbærer samt øllets
naturlige ingredienser, der løfter scoren op.
Til gengæld ligger øl-scoren lavere, når
deltagerne bliver bedt om at forholde sig til
udsagn om øl og sundhed. Bryggerierne har
dermed en opgave foran sig med at fortælle
danskerne, at et moderat forbrug af øl passer fint ind i en sund kost og livsstil.
Også når det gælder bryggeriernes omdømme, har den danske ølverden grund til at
glæde sig over resultaterne i RepTrack-undersøgelsen. For de er blevet gradvist mere
populære i Danmark og får i 2022 scoren
75,4 point, hvilket er et spring på 6,3 point
siden den forrige undersøgelse i 2020. Særligt bryggeriernes økonomiske betydning for
samfundet ligger bag deres gode omdømme,
men også deres evne til innovation inden for
lavalkohol-øl og alkoholfri øl er med til at give
den høje score.
Øl har overhalet
vin i popularitet
Kilde: The RepTrack Company
VIN
ØL
2016
2018
2020
2022
Bryggerier har overhalet
vinproducenter i popularitet
Kilde: The RepTrack Company
VINPRODUCENTER
BRYGGERIER
2016
2018
2020
2022