Rapport om samfundsansvar 2022 godkendt 7. marts 2023 - Flipbook - Side 11
INDUSTRIENS PENSIONSFORSIKRING A/S
ORGANISATIONER, INDUSTRIENS PENSION SAMARBEJDER MED
Organisationer, Industriens
Pension samarbejder med
Industriens Pension samarbejder med andre institutionelle investorer og organisationer om at
fremme ansvarlige investeringer og ansvarlig
adfærd i de virksomheder, der investeres i.
Samarbejdet kan dreje sig om alt fra vidensdeling og inspiration til mere konkrete spørgsmål, hvor Industriens Pension sammen med ligesindede investorer lægger pres på selskaber til at ændre adfærd.
Industriens Pension er som underskriver af PRI
forpligtet til at indarbejde PRI’s 6 principper for ansvarlige investeringer og fremme udbredelsen af
dem. PRI er verdens største netværk med fokus
på ansvarlige investeringer.
Industriens Pension samarbejder med det engelske konsulenthus Federated Hermes EOS (Equity
Ownership Services) om aktivt ejerskab og kvartalsvis overvågning af de selskaber, der investeres i. På vegne af Industriens Pension og andre investorer har Hermes hvert år dialog med flere
hundrede børsnoterede selskaber for at påvirke
dem i en mere bæredygtig retning.
Net-Zero Asset Owner Alliance
Gennem medlemskabet i Net-Zero Asset Owner
Alliance (NZAOA) har vi forpligtet os til en målsætning om, at investeringsporteføljen skal være
CO2-neutral senest i 2050 med femårige delmål
om CO2-reduktioner indtil da.
Industriens Pension samarbejder med analyseinstituttet Sustainalytics om levering af ESG-data og
-analyser i forbindelse med landescreening og andre tematiske screeninger som blandt andet kulmineselskaber.
Industriens Pension er medlem af det danske netværksforum, Dansif, for vidensdeling mellem professionelle investorer, rådgivningsvirksomheder
og andre, der beskæftiger sig med ansvarlige investeringer.
Industriens Pension er medlem af den europæiske netværksorganisation for institutionelle investorer, The Institutional Investors Group on Climate Change, IIGCC, som samarbejder om at tilskynde politiske beslutningstagere til at skabe
gode investeringsmæssige rammevilkår på klimaområdet.
Industriens Pension er med i det globale investorinitiativ under IIGCC, Climate Action 100+. Over en
fireårig periode er der dialog med mere end 100
selskaber verden over, som udleder betydelige
CO2-mængder med et mål om at minimere selskabernes udledning af drivhusgasser.
Industriens Pension er underskriver af den globale non-profit organisation CDP, der arbejder for,
at selskaber, byer, stater og investorer kan måle
og forstå deres klimaaftryk og på den baggrund
bidrage til et bæredygtigt samfund og økonomi.
11